Sådan kan du sikre dit hjem mod indbrud
Vil du føle dig mere sikker i dit hjem? Med disse simple råd kan du gøre din bolig mindre attraktiv for tyve og skabe øget tryghed for dig og din familie – hver dag.
Er din bolig ferieklar?10 tips til at sikre dit hjem
- Sørg for at døre og vinduer er lukkede og låste
- Lad det se beboet ud. Brug tænd/sluk-ure til at tænde/slukke lys/radio
- Installer en alarm, som kan afskrække tyve og give dig besked
- Bed naboen om at holde øje og fjerne tegn på, at du er væk
- Del ikke dine rejseplaner på sociale medier, før du er hjemme igen
- Gem smykker/værdier væk fra vinduer/steder, hvor de er lette at finde
- Tag billeder af dine værdigenstande og noter serienumre
- Hav god udendørs belysning gerne med bevægelsescensorer
- Klip hækken ned, så den ikke giver tyven mulighed for at gemme sig
- Anmeld mistænkelig aktivitet i nabolaget til politiet
Scroll ned og læs flere tips og tricks til at forbedre sikkerheden.
Hvad du bør vide om indbrudstyve
Sådan kan din nabo hjælpe med at beskytte boligen
- Holde øje med mistænkelige ting og fjerne evt. markeringer*
- Smide skrald i din affaldsbeholder
- Parkere en bil i din indkørsel
- Tømme postkassen og fjerne evt. sne
- Kontakte dig, hvis der sker noget usædvanligt
*En markering kan f.eks. være en lille pind, som en tyv sætter op ad hoveddøren, der signalerer, at huset er tomt.
Bedste råd fra G4S kontrolcentralen
Efterlad dit ”hverdagsrod”
Et fuldstændigt ryddet hjem signalerer, at beboerne ikke er hjemme. Efterlad derfor lidt “hverdagsrod” såvel indendørs og udendørs. Lad fx en kaffekop og tallerken stå på køkkenbordet og efterlad børneværelser almindeligt rodet.
Udendørs kan du efterlade ting, fx bolde, løbehjul, trillebør og vandslange. Efterlad kun ting, som ikke kan benyttes som “indbrudsværktøj”.
Sådan kommer du i gang
Mærk, gem og dokumentér dine værdier
Sørg for, at tyve ikke kan se dine mest værdifulde genstande udefra. Gem gerne fotos, kvitteringer samt serienumre på dine værdigenstande, så de er klar til en eventuel forsikringssag.
Få et værdiskab til vigtige dokumenter, kontanter, arvestykker, smykker, ure m.m. Mærk evt. dine yndlingsgenstande med DNA-væske, så politiet kan se, at de tilhører dig.
Slå ringeklokken fra
Har du en ringeklokke på din hoveddør, er det en god ide at pille batterierne ud af den, inden du tager på ferie. Det kan gøre indbrudstyven usikker på om der er nogen hjemme.
Ønsker du at kunne se, hvem der ringer på din dør, mens du er væk, så kan du købe en ringeklokke med kamera og app.
En alarm kan gøre det svært for tyven!
- En G4S alarm kan opdage tyve tidligt og alarmere dig og kontrolcentralen (se video)
- Brug dør- og vinduesensorer på alle ydre døre og vinduer, især dem i stueetagen og kælderen
- Få installeret bevægelsessensorer i de rum, hvor tyve typisk vil bevæge sig, f.eks. entre, stue og soveværelser
- Hvis du har særlige behov, kan du overveje at få installeret røgalarmer, vandalarm, udendørs kameraer og sirene mv.