Formål
Vores Executive Protection uddannelsesforløb fokuserer på færdigheder og koncepter i forhold til udøvelse af personbeskyttelse til højtstående virksomhedsledere, diplomater og UHNW individer. Deltagerne vil tilegne sig kompetencer og tillid til deres færdigheder gennem en "step by step" approach, der bygger den enkelte deltager op og giver dem værktøjer til at kunne håndtere diverse problematikker ude i virkeligheden.
Uddannelsens opbygning
Undervisningen leveres gennem en kombination af teori, praktik og udfordrende opgaver i et realistisk miljø. Deltagerne bliver undervist af instruktører med årtiers erfaring indenfor personbeskyttelse i både nationale og internationale miljøer.
Undervisningen leveres over 15 dage inkl. weekender og er opdelt i to moduler. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve som skal bestås (minimum 80%) samt en praktisk prøve over tre døgn. Ved uddannelsens afslutning, evalueres de enkelte deltageres præstation, og ud fra den samlede vurdering under hele forløbet, får den enkelte sit bevis for enten "Certificate Of Attendance" eller "Certificate Of Qualification". Der skal forventes lange dage på uddannelsen (minimum 12 timers varighed).
Hvem kan deltage?
Uddannelsen er åben for alle erfaringsniveauer og individer, som ønsker at arbejde med personbeskyttelse på et højt niveau, og kræver ikke forudgående erfaring. Deltagere som gennemgår og består forløbet succesfuldt vil være i stand til at lede, planlægge, koordinere og udføre personbeskyttelse både alene og som del af et sikkerhedsteam.
Det er et minimumskrav for uddannelsen, at man:
- Har kørekort til kategori B
- Kan forstå, tale, læse og skrive dansk
- Kan fremvise en ren straffeattest
Har du spørgsmål vedr. uddannelsen?
Tilmeld dig her