Skip to main content

Forebyggelse af produktionsstop hos danske Glycom A/S

  • 06 Jan 2023 10:00
Af: Ditte Christine Wind
Person der sidder ved computer med prøver i reagensglas

Som verdens førende producent af HMO’er (humane mælkeoligosakkarider), er danske Glycom A/S dybt afhængige af en stabil og optimal drift. Derfor er forebyggelse af produktionsstop en topprioritet, da et produktionsstop vil være forbundet med store omkostninger. 

Mangel på kontrol over produktionsanlæg

Glycom A/S havde problemer med at kontrollere trafikken ved deres anlæg. Uautoriseret adgang kunne føre til dyre produktionsstop. Virksomheden ønskede bedre overblik over personer og køretøjer på området. Dette skulle hjælpe dem med at undgå produktionsstop.

G4S og Glycom lavede en risikovurdering for at finde de største risici og de bedste sikkerhedstiltag.

Ønskede bedre overblik over adgang

G4S ville give Glycom fuldt overblik over trafikken ved anlægget. Personalet skulle kunne identificere personer og køretøjer på afstand.  De skulle også kunne reagere på uautoriseret adgang.

Udover den ydre sikkerhed, var kontrol over adgangen til produktionsområderne også vigtig for Glycom.

For at imødekomme disse sikkerhedsbehov, sammensatte G4S en sikkerhedsstrategi, der havde til formål at sikre en funktionel, kontinuerlig og sikker drift hos kunden.

En integreret sikkerhedsløsning for optimal kontrol

For at skabe den mest optimale sikkerhedsløsning, var det nødvendigt at sammenkoble flere sikkerhedssystemer. 

G4S installerede kameraer og adgangskontrol ved alle indgange og porte. Dette gav Glycom kontrol over, hvem der fik adgang til anlægget. 

Et alarmsystem blev installeret for at registrere uautoriseret adgang. Adgangskontrol indenfor sikrede de forskellige produktionsområder.

Disse sikkerhedssystemer gav Glycom visuelt overblik og fysisk kontrol over hele anlægget.

Et resultat der glæder

Den implementerede integrerede sikkerhedsløsning betyder, at Glycom ikke længere behøver bekymre sig om uautoriseret adgang. Virksomheden har nu stor kontrol og overblik over, hvem der på ethvert givent tidspunkt befinder sig på og i nærheden af produktionsanlægget. 

Den implementerede kombination af sikkerhedsløsninger har sammen mindsket Glycoms risiko for produktionsstop som følge af uautoriseret adgang betragteligt. Samt givet kunden en langt højere grad af kontrol over egen sikkerhed - til stor glæde for både ledelse og medarbejdere. 

^