Skip to main content

Sådan kan du sikre dig mod indbrud i julen

Få gode råd til, hvordan du kan gøre det svært for en tyv at bryde ind i dit hus.

Beskyt din bolig med en alarm
G4S alarmskilt på vindue

6 gode råd

1. Efterlad dit ”hverdagsrod” så tyven kan se det

2. Træk ikke alle gardinerne for i din bolig

3. Er du ikke hjemme? Få én til at rydde sne mv.

4. Tænd lys i boligen evt. med tænd/sluk ure

5. Mærk, gem og dokumentér dine værdier

6. Lås værktøj, haveredskaber, stiger m.v. inde

Din nabo kan hjælpe med at beskytte dit hjem ved at:

  • Holde øje med mistænkelige aktiviteter og fjerne eventuelle markeringer*
  • Smide skrald i din affaldsbeholder
  • Parkere en bil i din indkørsel
  • Tømme postkassen og fjerne evt. sne
  • Kontakte dig, hvis der sker noget usædvanligt

*En markering kan f.eks. være en lille pind, som en tyv sætter op ad hoveddøren, der signalerer, at huset er tomt.

Villavej set fra en drone

Find de svage områder

Gå en tur rundt om dit hus og forestil dig, at du er en tyv.

Tjek følgende:

  • Hvor nemt ville det være at bryde ind?
  • Er dine vinduer og døre nemme at åbne?
  • Har du høje hække eller skjulte kroge, hvor en tyv kan gemme sig?
  • Er alarmskiltet synligt, hvis du har alarm?
  • Tænder lysene automatisk om natten?

Få et sikkerhedstjek af din bolig for at afdække eventuelle svagheder.

Et bord er dækket med kaffekopper, servietter og andet rod

Efterlad dit ”hverdagsrod”

Et fuldstændigt ryddet hjem signalerer, at beboerne ikke er hjemme. Efterlad derfor lidt “hverdagsrod” såvel indendørs og udendørs. Lad fx en kaffekop og tallerken stå på køkkenbordet og efterlad børneværelser almindeligt rodet.

Udendørs kan du efterlade ting, fx bolde, løbehjul, trillebør og vandslange. Efterlad kun ting, som ikke kan benyttes som “indbrudsværktøj”.

Træk gardinerne fra

Undlad at trække alle gardinerne for, da et hjem med nedrullede gardiner døgnet rundt virker efterladt.

Du kan med fordel lade gardinerne være trukket fra i de rum, hvor du har efterladt noget “hverdagsrod”, fx i køkkenet og på børneværelserne.

G4S alarmskilt på vindue i hus
Radio i vindueskarm

Lad radioen være tændt

Lyd i huset er et godt supplement til lys og er med til at gøre indbrudstyven usikker på, om der er nogen hjemme eller ej.

Brug evt. tænd/sluk ur eller din alarm til at tænde en radio - og husk at skrue godt op for lyden.

Hus set i mørke med lys i vinduerne

Tænd lys i boligen

Brug tænd-sluk ure, eller din G4S alarm, til at tænde og slukke lyset i dit hus. Indstil tænd/sluk funktionen, så der sker forandringer fra dag til dag, eller time for time. På den måde kommer dit hjem til at se beboet ud.

Sørg for, at der både er lys i værelser, som vender ud mod gaden og værelser som vender ud mod bagsiden af huset.

Mærk, gem og dokumentér dine værdier

Sørg for, at tyve ikke kan se dine mest værdifulde genstande udefra. Gem gerne fotos, kvitteringer samt serienumre på dine værdigenstande, så de er klar til en eventuel forsikringssag.

Få et værdiskab til vigtige dokumenter, kontanter, arvestykker, smykker, ure m.m. og mærk evt. dine yndlingsgenstande med DNA-væske, så politiet kan se, at de tilhører dig. 

En stue med designermøbler
G4S alarmskilt på vindue

Slå ringeklokken fra

Har du en ringeklokke på din hoveddør, er det en god ide at pille batterierne ud af den, inden du tager på ferie. Det kan gøre indbrudstyven usikker på om der er nogen hjemme.

Ønsker du at kunne se, hvem der ringer på din dør, mens du er væk, så kan du købe en ringeklokke med kamera og app.

Gør det svært for tyven!

  • En G4S alarm kan stoppe tyve foran din bolig (se video)
  • Brug lys med sensor ude, så tyve ikke kan arbejde skjult
  • Lås værktøj inde, så tyve ikke kan bruge det
  • Forsink evt. tyve ved at låse alle døre i huset
  • Brug solide låse på dine døre og vinduer

Bedste råd fra G4S kontrolcentralen

Vi har erfaret, at indbrudstyve som regel vælger at bruge de ting, som de finder i din have eller i dit redskabsskur til at begå indbrud. Derfor er vores bedste råd, at du låser værktøj, som f.eks. stige, koben og lignende, forsvarligt inde f.eks. i et haveskur. Du kan også sikre et haveskur yderligere med en G4S alarm. 
Kvinde på G4S kontrolcentral taler med en kunde, der har haft indbrud
^